Prisen Store Arne

Nyhed
Dato
29.01.17

”Byggeriet vidner om arkitektonisk omtanke og perfektionisme, og præmieres for arkitekturens evne til at værne om stedets historie”, lyder juryens begrundelse for at give Årets Arne til de nye forskerboliger i Carlsberg. 

Astrid Mody, leder af Arkitektforeningen København, uddyber: ”Forskerboligerne sætter en høj standard i Carlsberg Byen og trækker samtidig international viden til hovedstaden. Forskerboligerne afslører en stor respekt for stedet, der samtidig løses moderne. Boligerne tjener som forbillede for, hvordan ethvert byggeri i en ny bydel bør udvikles via det velovervejede materialevalg og byggeriets høje detaljeringsgrad, der kommer til udtryk i unikke og smukke løsninger". 

Hovedprisen, Store Arne, gives til såvel udførte værker som initiativer, der har løftet arkitekturen i Storkøbenhavn i det forgangne år.