Kåret til Københavns smukkeste
Nyhed
Dato
07.06.22
2860 personer har stemt i forbindelse med publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering, og valget faldt på Ny Østergade 30. Præmien blev uddelt d. 7 juni, og ifølge Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard er det en "imponerende bygning", som vinder folkets hyldest. "Den tomme byggegrund, der i årtier har været brugt som parkeringsplads, er i dag blevet til et byggeri, der glider helt naturligt ind i middelalderbyens gadebillede", siger hun i pressemeddelelsen og uddyber: "Ny Østergade 30 er et tydeligt bevis på, at man sagtens kan tegne nye og moderne bygninger, der samtidig passer ind i historiske omgivelser. Det er blevet til en imponerende bygning, der formår at tale ind i vores historie og bidrage til bylivets kvalitet. Det er meget imponerende".