Hovedstadens Forskønnelses Pris

Nyhed
Dato
14.12.17

Tegnestuen har modtaget prisen med følgende motivering: "Praksis Arkitekter har endnu engang skabt et bygningsværk der forskønner København. Det 3.200 m2 store hus rummer 22 boliger til udenlandske gæsteforskere, fællesrum og tagterrasse, samt stuegalleri med loggia, der, ligesom bygningens forstbotaniske have- grundlagt af I. C. Jacobsen, i dag smukt omorganiseret af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue - er offentligt tilgængelig.

Bygningen er seks højloftede etager høj på den side der vender mod en anden berømt bygning på Carlsberg grunden, nemlig den frede tappehal - tegnet af Svend Eske Kristensen 1969 - med de særegne hængende haver, muret på med et mønster af skråtstillede mursten.

Praksis Arkitekter har smykket forskerhusets gavle og facader med et lignede savtandsforbandt, der med sit relief i lyse mursten, udviklet sammen med Petersen Tegl, giver bygningen fylde og karakter.

Til den anden sidestår huset i kun fire etager, men med et tilbagetrukket tag ligesom naboen, den tidligere mineralvandsfabrik, som i dag rummer Dansehallerne.

Forskerboligerne forholder sig bogstaveligt talt til omgivelserne uden at miste sin egenart, sit arkitektoniske selv. Tværtimod står det og lyser af omtanke - også for det fælles".