Sascha er tegnestueleder hos Praksis i København og varetager den daglige ledelse af tegnestuen med ansvar for drift, medarbejdere og afdelingens videre udvikling. Dette sker i tæt samarbejde med ledelsen i Troense.
Sascha er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København 2004 og har arbejdet som arkitekt i både Danmark og Grønland. Hun kommer senest fra BIG - Bjarke Ingels Group, hvor hun som associate og projektleder de seneste 9 år har arbejdet på en række ambitiøse byggerier. Hun har desuden tidligere arbejdet 6 år for tidligere Kgl. Bygningsinspektør Bertelsen & Scheving, samt PLH og Clement & Carlsen i Grønland.
Sascha har solid erfaring i faget med særlig vægt på projekteringsfaserne, hvor hun har fokus på at sikre kvalitet, fremdrift, økonomi og et velfungerende samarbejde i projektteams.
Sascha har efteruddannet sig inden for projektledelse, bygningsbevaring, bæredygtighed og arbejdsmiljø. Erfaringen spænder bredt fra byggeri i Arktis, restaurering og transformation til nybyggeri og projektledelse af store, komplekse projekter.
Som arkitekt er Sascha optaget af, hvordan stedets karakter og historie kan forenes med funktionelle behov og materialemæssige kvaliteter i en sammenhængende arkitektonisk helhed.