Gl Dok - Dansk Arkitektur Center huses i et gammelt pakhus ved havnefronten i Københavns Havn. Bygningen fungerer som udstillings-, konference- og foredragshus for arkitektstanden og har dertil egen restaurant og køkken på første sal.

Glasinstallation

Projekttype
Kultur
Kunde
Frederiksen og Knudsen arkitekter
År
2003

I forbindelse med en større ombygning af huset i 2003 flyttedes køkkenet til den nuværende beliggenhed i huset midte - og skulle afskærmes mod udstillingsarealerne på en måde, der dels lader udstillingerne i ro og dels giver en fornemmelse af den aktivitet der foregår såvel i køkkenet som i udstillingssalene. Derudover sikrer glasvæggene dagslys til arbejdspladserne i køkkenet. Væggene omgiver køkkenet på to sider. Væggene er opbygget som en glas-sandwich-konstruktion båret af lakerede fladstålprofiler. Det flimrende lys opstår i brydningen fra tusindevis af strimler af glas, der er håndskåret på glarmesterens værksted.

Strimlerne er stablet imellem lamineret og hærdet glas, der sikrer, at man ikke skærer sig på strimlerne. Strimlerne har faldende længder og er stablet i vild forbandt; sammenstødende mellem strimlerne lyser som små stjerner i fladen. Man kan bag den flimrende flade ane køkkenets aktivitet. Væggene skifter i lys farve og genskin i løbet af dagen, efterhånden som solen reflekteres forskelligt i havnens vand. 

Udført for Frederiksen og Knudsen arkitekter