Praksis har tegnet Sydbanks nye områdekontor i Odense.

Sydbank

Projekttype
Erhverv
Kunde
Sydbank
År
2017

Praksis har projekteret et nyt områdekontor til Sydbank i Odense. Placering og indretning følger Sydbanks ønsker om at opføre og indrette en moderne og fremtidssikret områdebank, centralt hvor byens indfaldsveje mødes på hjørnet af Kløvermosevej og Sønder Boulevard. Banken i 4 etager er opført som en facetteret vinkelformet bygning med gennemgående base i stueplan. Den fremstår i et formsprog med røde teglstensfacader, der tilpasser sig de omkringliggende ældre røde murstenshuse. Alle facader har gyldne træ/alu vinduer i varierende bredde og alu overpartier i samme farve som vinduespartier med integreret solafskærmning. 

Fra parkering i kælder er der direkte adgang til bankens stueplan og mødefaciliteterne på 1 sal. Fra 1 sal er der desuden udgang mod husets tagterrasse. På de øvrige etager indrettes bankens erhvervs-, investerings- og private banking afdeling.