Projektet har sit udgangspunkt tilbage i 2017, hvor Statens Kunstfond inviterede forskellige tegnestuer til at nytænke indgangsareal og foyer til Den Frie Udstillingsbygning. Praksis vandt konkurrencen og nu er økonomien også på plads takket være støtte fra Realdania og Villum Fonden. Gennem tiden har udstillingsbygningen været gennem talrige bygningsmæssige transformationer – senest med den nye underetage og udstillingsrum fra 2014. I foyeren er der kommet mange elementer til i form af tæpper, skranke, vindfang m.m., der ikke er originale. Desuden trænger hele ankomsten til Den Frie til at blive gentænkt for en større synlighed og lettere adgang. Det er projektets mål at komme tættere på Willumsens originale bygningsværk, og den stemning der oprindeligt var tiltænkt huset.

Den Frie Udstillingsbygning

Projekttype
Kultur
Kunde
Den Frie udstillingsbygning
År
2022
Team
Praksis og DetBlå landskab